Ko woni goonga koo, gila 2019 ngardiigu laaɗe diwooje ngendi ndii ko ko faalkisii, faaɗkinii naattinde fulfulde(pulaar) e nder dawrugol mum to bannge kaaldigal mum e jolooɓe. Ko noon kadi ɗatniyaŋkooɓe haalooɓe ngaal ɗemngal toppitaaka e ngaal ɓuranngal ɓe.
Ko ko weñii ɗuum nii ɓe mbaɗaa sabu ɓe keɓata kumpite ko e ɗemɗe ɗe ɓe paamataa, walla ɗe ɓe cuɓaaki.
Hol ko joli caggal lebbi keewɗi e ndeen geddere?
Ko woni goonga koo, gila hitaande yawtunde ndee, geddere laaɗe leydi men ne ɓeydoo yaajde e heewde. Afriknaaɓe rewɓe e worɓee woɗɓe laaɓɓe deedi faamɓe nafoore ɗemngal e nder ndee domre ɓaleeɓe, pellitii kam en fof ruŋtaade ɗeen laaɗe diwooje, tuumaaɗe dawrude heediheeda ɗemɗe tawo kadi ngalanaa ɗum sabaabu. Ko ɗuum tagi eɗen mbaawi wiide ko aldaa e semmu juumre ndeen ɗoon dillere sooriima adunaaru nduu kala. Ko ɗum fotde taƴtamleyɗeyaŋkoore jeyeede e humpitteeɓe e ɗemngal ɓuranngal ɗum. Ɗanniyaŋkooɓe amen ne ne njogii ndeen fotde toppiteede e ɗemɗe ɓe cuɓii, kono noon ko muusi heen, ko salaneede ɓe ndeen ɗoon fotde ɗoon ɗo ɓe lawñotoo jawɗeele maɓɓe laaɓɗe. Banndiraaɓe amen njaɓaani ngool dawrugol bonngol e ndeenka ɗemngal, ngol huutortoo ardiiɓe ngaal liggorgal ngal leydi renndi. Ngaal ɗoon jeyaa ko moofte men, wadde jawdi ndenndaandi ndi ɓiɓɓe senegaal fof, alaa e sago ndi huwtoree e ɗemɗe ƴuranɗe ɓe.
Ɓooyataa mi mbeddoo eeraango faade e laaɗe diwooje goɗɗe ɗe min njogori weeɗde juuɗe, tawo ko laaɗe diwooje ɗe taƴtamleyɗeele iwooje Dakaar, walla garooje ɗoon, ko huunde wootere min cokli nde ɗe nde ɓe naatnata fulfulde/pulaar ɗemngal kaaleteengal e nder ɗeen laaɗe. E oon fannu maa min tottu banndiraaɓe amen ɗatniyaŋkooɓe doggol joom en ɗeen laaɗe jaɓɗe kuule amen. Ma ɓe keɓ weltaare e ngoon suɓngo.
Tee so ɗuum ɓennii emin mbaɗa eeraango faade e denndaangal banndiraaɓe Afriknaaɓe to mbaawi heedde fof nde nanngondirta mballondira e kala jiɗɗo deeƴre e jam e nuunɗal nde abbotoo min e ngal. ɗoo Jaɓɓal ngam tabitinte e doolnude ndee geddere eer senegaal. Ngam tiiɗhooraagu ardiiɓe ɗeen laaɗe e waasde yahtirde caggal e ngool dawrugol ɗemngal añamleñaŋkeewol koynowol ɓiɓɓe Afriknaaɓe, ko ɗuum waɗi amin ɗaɓɓa onon kala nde ngeddaton ɗe. E tee ne amin naŋtii haa tiiɗi e ngaal jaɓɓal ngendiyaŋkeewal laawɗungal timmungal jahduɗe e jojjanɗe amen kaanɗe. Amin naamndii, tee ko fotde amen ɓurnde laaɓtude nde fulfulde/pulaar jeyetee e ɗemɗe kaaleteeɗe e nder ɗeen ɗoon liggorɗe e nde ngal huwtortee e denndaangal diwruɗe e juurorɗe laaɗe leydi ndii.
Gonnjel kah
Dewindtooɗo, to Montereyaal, Kanadaa
E ballondiral e fulɓe e nder Kanadaa, kisal deeyirde pulaagu, Tabital pulaagu Almaañ, kibaaru pulaagu hakkunde leyɗeele, fedde pellital, Dental faabotooɓe, fedde fulɓe Itali, pulaar nder serwer oraanj, fedde ɓamtoore pulaar, fedde darnde leñol, fedde nanondiral e nder ɗanngal, Hoto war fulfulde /pulaar.
Fulo: Mammadu Naawel Jah.. ✍
Dahra